WeBible

1 - Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?

2 - Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;

3 - ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:

4 - Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.

5 - I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.

6 - Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.

7 - Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.

8 - I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.

9 - De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.

10 - Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.

11 - Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.

12 - Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.

13 - Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.

14 - Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.

15 - Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.

16 - Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.

17 - Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.

18 - Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.

19 - Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.

20 - Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,

21 - til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.

22 - Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.

23 - Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.

24 - Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.

25 - Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.

26 - Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.

27 - Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;

28 - der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;

29 - der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:

30 - Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;

31 - jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.

32 - Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.

33 - Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!

34 - Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.

35 - Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.

36 - Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.